Du lærer at udtrykke dig klart og grammatisk korrekt, så du kan formidle et stof både mundtligt og skriftligt. Desuden lærer du at læse, forstå og analysere ældre og nyere tekster. Dine skrivekundskaber bliver også forbedret.
I forbindelse med de skriftlige opgaver bruger du elementær tekstbehandling, ligesom du bruger it til informationssøgning.
Eksamen
Der afholdes eksamen i Dansk – niveau E.
Pris
Prisen for at deltage i faget afhænger af din baggrund og hvordan du ønsker at tage enkeltfaget. Priserne er:
Som fjernundervisning: 2.000 kr. pr. fag
I Åbent Læringscenter (selvstudium på Aalborg Handelsskole): 1.000 kr. pr. fag
Ekstra niveauer til og med c-niveau: 250 kr. pr. fag. Ved A- og B-niveau er prisen pr. niveau henholdsvis 2.000 kr. ved fjernundervisning og 1.000 kr. ved undervisning i Åbent Læringscenter.
Gratis deltagelse: Skal du bruge faget for at kunne søge om optagelse på en videregående uddannelse, kan det være gratis for dig at deltage. Spørg studievejlederne til råds.
Varighed
Du skal påregne at bruge ca. 40 timer på dette fag.
Det konkrete timeantal kan dog variere afhængig af din baggrund og hvor hurtig du er til at sætte dig ind i faget.
Forudsætninger
Faget henvender sig til personer, der har afsluttet folkeskolen.