Det siger kursisterne om merkonom- og akademifagene


Et intensivt undervisningsforløb

Efter at have fået tilsendt brochuren med de nye merkonomkurser, tog jeg den med på Jobcentret. Her besluttede vi, at det ville være en god idé med uddannelse samtidig med, at jeg søger job. At merkonomkurset kunne gennemføres på kun seks uger betød desuden, at en evt. nyansættelse ikke ville få indflydelse på kursusforløbet, da jeg ville kunne nå at afslutte forløbet. Med andre ord var kurset nærmest skræddersyet til mig.

Der er ingen tvivl om, at kurset har givet mig rigtig meget rent personligt. Her fik jeg både inputs fra kursister og underviseren, der alle gjorde en stor indsats for, at alle blev en del af holdet. Og der var masser af inputs at få. Jeg lærte utrolig meget. Faktisk havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg kunne få så meget viden på så kort tid. Forløbet var meget intenst, og det er faktisk først ved kursets afslutning, at stoffet nåede at bundfælde sig. Og selvom det til tider var lidt hårdt, så har jeg virkelig lært meget.

Samtidig har jeg oplevet en utrolig hjælp og opbakning – både fra underviseren og Kursusafdelingen, der altid har været venlige til at svare på de spørgsmål, der dukkede op undervejs. Efter en veloverstået eksamen har jeg faktisk fået mod på mere. Og hvis ikke jobbet kommer lige om hjørnet, så håber jeg meget på, at jeg kan få lov til at fortsætte med endnu et merkonomfag på handelsskolen.

Laila Mollerup, Vadum
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk