EUD Business – GF2 (Online/selvstudium)

Løbende optag
Fjernundervisning
Løbende optag
Daghold
Åbent læringscenter

EUD Business – GF2 (Online/selvstudium)


Uddannelse inden for butik og handel

Med EUD Business har du mulighed for at uddanne dig inden for detail eller handel:

  • Detail er for dig, der vil inden for butiksverdenen. Det kan fx være som ekspedient inden for områder som tøj og mode, sportudstyr, elektronik, kosmetik etc.
  • Handel er for dig, der er interesseret i handel mellem virksomheder (business to business), og som ønsker at arbejde med områder som fx indkøb, salg, logistik etc.

Med EUD Business kommer du hurtigt ud i virkeligheden og du får mulighed for at arbejde med mange praktiske opgaver. Efter blot 20 ugers skoleforløb er du klar til en elevplads i en butik eller handelsvirksomhed. 

Målgruppe for GF2

Grundforløb 2 (GF2) på EUD Business er som udgangspunkt for dig, der er under 25 år og som har enten afsluttet grundforløb 1 eller afsluttet folkeskolen for mere end 14 måneder siden. Du skal samtidig være erklæret uddannelsesparat og have bestået dansk og matematik fra folkeskolen.

Kontakt os gerne, hvis du ikke er inden for målgruppen eller hvis du mangler at bestå et fag. Sammen kan vi finde ud af, hvordan du kan komme i gang med EUD Business.

Fjernundervisning, selvstudium på skolen eller holdundervisning

GF2-forløbet inden for detail/handel varer 20 uger. På Aalborg Handelsskole kan du tage forløbet på tre forskellige måder:

  • Ren fjernundervisning (al undervisning foregår online)
  • Selvstudium i Åbent Læringscenter (foregår på Aalborg Handelsskole)
  • Alm. hold-/klasseundervisning (foregår på Aalborg Handelsskole)

Vælger du at følge forløbet som fjernundervisning eller som selvstudium i Åbent Læringscenter vil du blive undervist fag for fag. Du vil kunne få merit for allerede afsluttede fag, da vi planlægger dit forløb individuelt. 

Undervisning og fag

På Grundforløb 2 vil du blive undervist i følgende fag

  • Erhvervsøkonomi C
  • IT C
  • Afsætning C
  • Engelsk D (hvis du vælger detail)
  • Engelsk C (hvis du vælger handel)
  • samt evt. valgfag.

Derudover vil du blive undervist i uddannelsesspecifikke fag, hvor du arbejder i praksis med fagene i en simuleret virksomhed. GF2 afsluttes med eksamen. Tager du grundforløbet som fjernundervisning, kan denne eksamen foregå online.

Vi har igennem de sidste mange år udbudt fjernundervisning, og vi har derfor stor erfaring med undervisning via nettet. Som elev vil du derfor opleve et spændende undervisningsmateriale, og samtidig får du mulighed for at benytte dig af vores online lektiehjælp.

Alle materialer er desuden digitale, og du har således adgang til dine bøger døgnet rundt. 

SU og økonomi

Uddannelsen er gratis, og er du over 18 år, har du mulighed for at søge SU, når du påbegynder EUD Business. Du kan søge SU på www.su.dk

Tilmelding og videre forløb

Ønsker du at tilmelde dig fjernundervisning eller selvstudium i Åbent Læringscenter, så skal du tilmelde dig via tilmeldingsknappen. Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af en studievejleder.

Som fjernundervisningskursist kan du selv tilrettelægge, hvornår på dagen du ønsker at arbejde med opgaverne.

Ønsker du at deltage på hold-/klasseundervisning (opstart i januar og august), så skal du tilmelde dig via www.optagelse.dk. Læs mere om det ordinære EUD Business forløb > 

Studievejledere - enkeltfag og fjernundervisning
Mette Melgaard
Studievejleder
Tlf.: 91333362
Tina Poulsen Lassen
Studievejleder
Tlf.: 27105961
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!
Næste hold start:

Løbende optag

Slutdato:

-

Tilmeldingsfrist:

-

Kontakt:

Tina Poulsen Lassen
Tlf.:27105961

Afholdelsesform:

Fjernundervisning

Min. antal deltagere:

Ikke angivet

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk