Om Center for Karriere og Uddannelse


Center for Karriere & Uddannelse er din indgang til et væld af kurser og efteruddannelser. Med os ved din side giver du din viden et sikkert løft. Til glæde for din arbejdsplads, kolleger og ikke mindst dig selv. Vi udbyder kompetencegivende og skræddersyede kurser målrettet både virksomheder, institutioner og privatpersoner.

Fokus på dig

Hos os begynder alting med dig. Dine ønsker. Din situation. Og dine ambitioner. På denne måde får du optimalt udbytte af den nye viden. Undervisningen kan både foregå i virksomheden, hos os eller via fjernundervisning.

Kurser til virkeligheden

Vores undervisere er dus med din hverdag. De har nemlig konstant fingeren på pulsen i forhold til den praktiske virkelighed i virksomhederne og kan derfor gøre undervisningen nærværende og relevant. Både offentlige og private virksomheder bruger os til at give medarbejdernes viden et løft.

Gennem mange års erfaringer og samarbejde med virksomheder, har vi i Center for Karriere og Uddannelse sammensat et bredt spektrum af uddannelser og kurser, der understøtter og matcher ethvert behov. 
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk