Opbygning af virksomhedens hjemmeside

Opbygning af virksomhedens hjemmeside

Fagnummer 40342

Design af hjemmesider med CMS

Varighed: 2 dage
Målgruppe: Kurset retter sig mod medarbejdere, der i deres jobfunktion har ansvar for eller medvirker ved udviklingen og vedligeholdelsen af virksomhedens interne og eksterne webløsninger. Deltageren kan fremstille mindre hjemmesider ved hjælp af et Content Management System (CMS), som på grund af sin underliggende database og sit særlige redigeringsværktøj er enkelt for andre brugere herefter at redigere indhold i.

Deltageren kan implementere og anvende eksisterende designskabeloner og funktionsmoduler og dermed skræddersy portalløsninger til virksomhedens forskellige afdelinger. Deltageren kan instruere i opdatering af portalens indhold ved hjælp af CMS-systemets webbaserede redigeringsværktøj.
Fagnummer 45383

Grafik og tekster til virksomhedens webside

Varighed: 2 dage
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til den administrative it-medarbejder der arbejder eller skal arbejde med vedligeholdelse og opdatering af virksomhedens hjemmeside ved hjælp af administrative it-systemer og som arbejder inden for fx salg, markedsføring, kommunikation eller administration i en virksomhed, der benytter sig af elektroniske værktøjer som internet og hjemmeside. Deltageren kan arbejde med ét eller flere programmers værktøjer til fremstilling, redigering og formatering af tekster og billeder og evt. andre objekter til virksomhedens hjemmeside, og er i den forbindelse opmærksom på de muligheder og begrænsninger, der er, når de skal vises på en hjemmeside.
Deltageren kan med virksomhedens målgruppe for øje foretage kvalificerede valg af virkemidler og effekter til hjemmesiden.
Fagnummer 45859

Billedredigering i medarbejderens jobfunktion

Varighed: 2 dage
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.Uddannelsesmålet henvender sig til deltagere uden de store forudsætninger indenfor digital billedbehandling men som vil opnå den nødvendige viden svarende til at kunne, på en ukompliceret måde, anvende digitale billeder i forbindelse med billeddokumentation i sit arbejde. Deltageren kan på et grundlæggende niveau redigere digitale billeder ved udførelsen af arbejdsopgaver hvor der benyttes digitale billeder som dokumentation. Deltageren kan på simpel måde foretage billedredigering til brug for opgaver såsom sagsdokumentation, teknisk dokumentation, præsentationsmateriale til salg, hjemmeside og produktblade, instruktion og undervisning samt e-handel.

Deltageren kan klargøre digitale billeder til udgivelse i digitale formater og på print.
Fagnummer 45955

E-administration og betalingssystemer

Varighed: 2 dage
Målgruppe: Målgruppen for kurset er virksomhedsejere og ansatte i handels- og serviceerhvervet som vil starte eller udvide sit firma med e-forretning eller som ønsker at forbedre de eksisterende e-løsninger.Kurset er målrettet til amu-målgruppen, til medarbejdere der arbejder dagligt med salg, service og økonomiske administrative opgaver. Med udgangspunkt i et valgt system, kan deltageren anvende elektroniske kommunikations- og transaktionsløsninger for at optimere administrative arbejdsgange ved online salg og forsendelser af varer. Deltageren kan anvende transaktions- og betalingsdata for genbestilling af varer og bogføring af køb og salg elektronisk. Deltageren kan endvidere generere og behandle besøgs- og salgsstatistikker for tilpasning af firmaets salgsstrategier.
Fagnummer 47301

Tekster til nettet - formulering og opbygning

Varighed: 2 dage
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med eller ønsker at arbejde med skriftlig kommunikation. Deltageren kan skrive og redigere tekster til hjemmesider, intranet og andre elektroniske kanaler, så de udnytter mediets særlige præmisser og fremstår overskuelige og brugervenlige. Endvidere kan deltageren anvende teknikker til at gøre teksterne søgemaskineoptimerede ved at anvende nøgleord, præcise sidetitler og links. Endeligt kan deltageren vurdere anvendelsen af og inddrage nye elektroniske kommunikationsmedier.

Fagnummer 48404

Opbygning af virksomhedens website I

Varighed: 2 dage
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til den administrative it-medarbejder, der skal medvirke i opbygningen af virksomhedens website. Deltageren kan til brug for virksomhedens kommunikationsløsninger fremstille webløsninger med tekst, grafik og links ved hjælp af en web-editor eller et CMS. Deltageren kan medvirke ved afdækningen af virksomhedens internetbaserede kommunikationsbehov og vurdere den tekniske kodeopbygning af et site samt anvendelse af tekst, grafik, links, m.v. Deltageren har viden om internetnavigation, links og brug af hensigtsmæssige filnavne og filstrukturer.
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!
Ingen fastlagt kursusudbud
Der er desværre ingen fastlagte kursusudbud af dette kursus. Ring til os på tlf. 9936 4740 for at høre mere om, hvornår vi forventer næste udbud vil finde sted.
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk