E-handel


6 ugers intens uddannelse i online handel og webshops i praksis

Kompetencer inden for e-handel og online markedsføring er i høj kurs. Flere virksomheder satser mere og mere online for at imødekomme den stigende nethandel.

På dette får du indblik i, hvordan du opbygger en webshop, og hvordan du arbejder med online markedsføring af webshoppen.

Du får kendskab til, hvad der kan være relevant for at kunne markedsføre en webshop online og får indsigt med, hvad det vil sige, at arbejde med online handel og markedsføring, herunder

  • at oprette og vedligeholde webshops i virksomheder eller som selvstændig indehaver af en webshop
  • at arbejde med salg og markedsføring af webshops
  • at arbejde med brugervenlighed på webshops

Indhold

Kurset er opbygget af 3 moduler. Er du beskæftiget, eller er du ledig aktiveringsberettiget, kan du tilmelde dig hele kurset eller sammensætte de moduler eller fag, der er relevante for netop dig.

Modul 1 – E-handel – Virksomhedens webstrategi og hjemmeside (15 dage)

E-strategi, billedbehandling, online koncepter, strukturering, opbygning og oprettelse af hjemmeside med introduktion til CMS og wordpress.

Modul 2 – Planlægning af markedsføring (4 dage)

Valg af relevante markedsføringskanaler, kampagner, søgeordsoptimering, digitale reklamer, forums osv. med henblik på optimering af e-virksomhedens markedsføring online.

Modul 3 – Markedsføring via sociale medier til webshops – gensalg og mersalg (7 dage)

Vedligehold og optimer virksomhedens markedsføring via sociale medier, gensalg, brugertests mersalg og loyalitet.

Forudsætninger

Det vil være en fordel, at du har kendskab til IT på et grundlæggende niveau.

Antal kursusdage

26 dage.
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk