Sådan foregår fjernundervisningen på AMU online


Ved undervisningens start modtager du et login til undervisningsportalen og til et inter­aktivt undervisningsmateriale. Du modtager endvidere et login til skolens netværk, hvor du kan downloade en version af Microsoft Office, som du kan anvende i kursusperioden.

I onlineklas­sen ligger en nøje vejledning i kursusgennem­førelse og af kursets mål/indhold. Du kan herefter påbegynde kurset på den aftalte dato. Undervisningsmaterialet ligger på undervis­ningsportalen, som du arbejder i online. Der ligger forskellige instruktioner på portalen, som viser, hvorledes du anvender portalen og materialet, samt hvorledes kommunikationen med instruktøren foregår. Der ligger endvidere en undervisningsplan, som er styrende for dit kursusforløb.

Kommunikationen med in­struktøren foregår udelukkende via portalens faciliteter, hvor du kan stille spørgsmål og få svar, og hvor du kan sende løste opgaver og få dem rettede tilbage. Du kan som hovedregel påregne svar på spørgsmål inden for 24 timer på hverdage. Afleveringsopgaver får du retur med kommentarer inden for 2 hverdage.

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk