Spørgsmål og svar om enkeltfag


Få svar på de mest stillede spørgsmål om vores enkeltfag, som du kan følge som enten fjernundervisning eller i vores Åbent Læringscenter. 

Hvad er forskellen på fjernundervisning og undervisning i Åbent Læringscenter?

Du arbejder med faget individuelt både som elev i ÅLC og som fjernkursist. Som fjernkursist har du ikke mødepligt, og har du spørgsmål, så kontakter du din underviser. Du får svar indenfor 24 timer på skoledage. I Åbent Læringscenter har du mødepligt og der er altid undervisere til stede, som kan svare direkte på dine spørgsmål. 

Hvordan foregår sprogundervisningen?

I sprogundervisningen får du skriftlige opgaver. Mundtlig træning foregår online som fjernkursist og i Åbent Læringscenter sidder du overfor underviser.

Kan jeg få SU, når jeg tager enkeltfag?

Når du tager enkeltfag, er det som udgangspunkt ikke muligt at få SU. Nærmere oplysninger kan du få hos studievejlederne.

Hvor meget tid skal jeg bruge pr. enkeltfag?

Under hvert enkeltfag på vores hjemmeside kan du se det estimerede timeforbrug.

Hvilket computerudstyr skal jeg have som fjernkursist

Du skal have et headset med mikrofon samt et webkamera til din computer og selvfølelig en god internetforbindelse

Hvad koster det at deltage?

Prisen for at deltage kan variere afhængig af din baggrund. Se nærmere under de enkelte fag eller kontakt studievejlederne.
Studievejledere - enkeltfag og fjernundervisning
Mette Melgaard
Studievejleder
Tlf.: 91333362
Tina Poulsen Lassen
Studievejleder
Tlf.: 27105961
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk